10 trin til at blive mere selvsikker (med enkle eksempler)

10 trin til at blive mere selvsikker (med enkle eksempler)
Matthew Goodman

Assertivitet er en kommunikationsstil, der indebærer, at man udtrykker sine følelser, tanker, ønsker og behov på en direkte, ærlig og respektfuld måde.

Mange mennesker kæmper med at være enten aggressive (for assertive) eller passive (ikke assertive nok).[][][] Assertivitet er løsningen på begge disse almindelige interpersonelle problemer og hjælper folk med at finde måder at kommunikere mere effektivt på, mens de stadig respekterer sig selv og andre. At blive mere assertiv kan forbedre dine relationer og kommunikation på alle områder af dit liv.[][][]

Denne artikel vil hjælpe dig med at identificere din kommunikationsstil og vil også give tips og eksempler på assertiv kommunikation, der kan hjælpe dig med at kommunikere bedre, reducere stress og forbedre dine sociale færdigheder.

Hvad er assertivitet?

Assertivitet er en social færdighed, der indebærer at være direkte, åben og ærlig over for folk, samtidig med at man udviser respekt for deres følelser, ønsker og behov. Som alle sociale færdigheder er assertivitet ikke noget, folk er født med, men i stedet noget, der læres og mestres gennem øvelse.[][][][]

Ifølge tidlige beskrivelser af assertiv kommunikation er der 4 hovedelementer i assertivitet, herunder:[]

  1. Evnen til at sige nej til folk eller afvise deres krav.
  2. Evnen til åbent at bede andre om det, du ønsker og har brug for.
  3. Evnen til at tale ærligt om dine følelser (både positive og negative) med andre.
  4. Viden om, hvordan man starter en samtale, fastholder den og afslutter den.

Sådan bliver du mere selvsikker: 10 trin

Assertivitet er en must-have færdighed, der kan hjælpe dig med at kommunikere på en mere direkte, klar og effektiv måde. Med tid, øvelse og nogle assertive kommunikationseksempler og -tips kan du mestre kunsten at kommunikere assertivt. Nedenfor er 10 trin, du kan tage for at begynde at arbejde på at udvikle en mere assertiv kommunikationsstil.

1. Identificer din kommunikationsstil og dine manglende færdigheder

Din kommunikationsstil kan variere afhængigt af situationen, personen og konteksten. For eksempel kan du være en meget selvsikker person i din professionelle rolle som leder, men derefter være en pushover eller behandles som en dørmåtte i dit personlige liv. Din kommunikationsstil kan også ændre sig i tider med stress eller konflikt.[][][][][]

Det er vigtigt at identificere din kommunikationsstil (herunder hvordan du kommunikerer i konflikter), fordi det vil hjælpe dig med at vide, hvad der skal ændres. En passiv person vil sandsynligvis skulle arbejde på at udvikle andre færdigheder end en person, der kommunikerer aggressivt. Nedenfor er nogle af de assertivitetsfærdigheder, som passive vs. aggressive kommunikatorer kan have brug for at udvikle.

Passive kommunikatorer kan have brug for at arbejde på: Aggressive kommunikatorer kan have brug for at arbejde på:
At stå op og tale for sig selv Evne til at lytte aktivt og ikke afbryde
Sætte klare personlige grænser Respekt for andre menneskers grænser
At kommunikere på en mere direkte måde At kommunikere på en mere rolig måde
Lære at håndtere (vs. undgå) konflikter Konfliktløsning uden vrede eller fjendtlighed
At lære at være mere selvsikker over for andre At lære at være mere ydmyg over for andre
At tage initiativ eller være mere beslutsom Samarbejde og samarbejde med andre
Prioritering af egne følelser og behov Følelsesmæssig intelligens og respekt for andre

2. udvikle et mere selvsikkert kropssprog

Undersøgelser har vist, at dit kropssprog er endnu vigtigere end de ord, du siger, så assertivitet indebærer også at bruge et selvsikkert kropssprog. Nonverbale signaler, som hvor meget øjenkontakt du har, din kropsholdning, mimik og gestik, og tonen og lydstyrken i din stemme er alle vigtige aspekter af assertivitet. Når du taler selvsikkert, men har et passivt kropssprog, vil andreer mindre tilbøjelige til at opfatte dig som selvsikker.

Her er nogle eksempler på nonverbal assertiv kommunikation:

Se også: Sådan taler du i grupper (og deltager i gruppesamtaler)
  • Indtag en selvsikker holdning Find en behagelig oprejst position eller kropsholdning, når du står eller sidder for at tale med nogen. Vær ikke for stiv, men sørg også for ikke at sidde på hug. Undgå også at ryste eller flytte dig meget, hvilket kan være et tegn på social angst eller usikkerhed. Prøv også at holde dit kropssprog "åbent" ved at vende dig mod den person, du taler med, og ikke krydse dine arme eller ben, krympe eller læne dig...væk.[][]
  • Sørg for god øjenkontakt Passive mennesker har en tendens til at undgå øjenkontakt, mens aggressive mennesker kan være for intense med deres øjenkontakt. Nøglen til god øjenkontakt er at holde øjenkontakt med nogen under en samtale uden at gøre dem utilpasse. Se for eksempel på dem, når de taler, men kig lejlighedsvis væk for at undgå at virke, som om du stirrer på dem.[][][][]
  • Brug mimik og gestik med omtanke Ansigtsudtryk og bevægelser er en vigtig ingrediens i at kommunikere klart, hvilket er et af hovedmålene med assertivitet. Dine udtryk og bevægelser skal matche tonen eller den følelsesmæssige stemning i det, du siger (f.eks. begejstret, alvorlig, fjollet osv.), men skal være neutrale eller positive. For eksempel er en knytnæve, en pegende finger eller et vredt ansigtsudtryk meresandsynligvis vil blive tolket som aggressiv adfærd i forhold til assertiv adfærd.

3. Tal højt og tydeligt nok til at blive hørt.

For at kunne kommunikere effektivt og assertivt skal andre kunne høre og forstå dig. Naturligt lavmælte eller stille mennesker kan have brug for at tale højere eller tydeligere. At projicere din stemme, bruge mere eftertryk og bruge en assertiv tone kan hjælpe med at sikre, at din stemme bliver hørt af andre.

Hvis du er en højrøstet, åbenmundet eller dominerende person, skal du måske dæmpe dig og tale mere stille eller med mindre eftertryk. At tale for højt eller med for meget eftertryk kan overvælde eller endda skræmme nogle mennesker. Afhængigt af situationen kan det endda tolkes som aggressivt eller fjendtligt, hvilket gør det mere sandsynligt, at der opstår konflikter.

4. udtrykke stærke meninger på en rolig måde

Assertive mennesker er mennesker, der mere frit udtrykker deres tanker og meninger, men de gør det på en taktfuld måde. At forblive rolig, kontrolleret og ikke-defensiv er nøglen, især når du udtrykker en stærk mening eller følelse.[][]

I disse øjeblikke er det vigtigt at holde følelserne i skak. Ellers vil andre mennesker sandsynligvis gå i forsvarsposition eller blive oprørte, og det bliver mere sandsynligt, at folk misforstår dig, eller hvad du prøver at sige.

Her er nogle tips til, hvordan man udtrykker stærke meninger på en selvsikker og respektfuld måde:[][]

  • Sørg for at holde en pause og give den anden eller de andre i samtalen en chance for at svare på det, du sagde, eller dele deres følelser eller meninger.
  • Prøv at slappe af i kroppen, når du kan mærke, at du spænder op eller bliver anspændt, hvilket kan hjælpe med at skabe en mere rolig følelsesmæssig tilstand.
  • Tag en pause eller skift emne, hvis tingene bliver for ophedede, ved at sige noget i retning af "Lad os skifte gear" eller spørge: "Kan vi tale om det en anden gang?"

5. Øv dig i at sige nej (uden skyldfølelse eller vrede)

"Nej" er et nemt ord at udtale, men det kan stadig være rigtig svært at sige til nogen, der beder dig om hjælp, en tjeneste eller din tid.[] At sige "nej" er en af de sværere assertivitetsevner at bruge, men det er vigtigt at udvikle den.[][] At kunne sige "nej" uden at føle sig vred eller skyldig er en af de vigtigste måder at holde relationer gensidige, afbalancerede og sunde på.

Nogle gange vil det at sige "nej" til nogen gøre dem oprørte eller vrede, uanset hvor assertivt eller taktfuldt du gør det. Alligevel er der nogle strategier, du kan bruge, når du siger "nej", som kan beskytte dit forhold, skåne den anden persons følelser og forhindre konflikter. Her er nogle eksempler på sætninger, du kan bruge til at sige "nej" assertivt:[][]

  • Udtryk beklagelse Prøv at sige noget i retning af: "Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne, men..." eller "Jeg ville elske det, men desværre kan jeg ikke" eller "Jeg hader at skuffe dig, men..." At udtrykke beklagelse lader dem vide, at du ønsker at hjælpe, men er bare ikke i stand til det denne gang.
  • Forklar hvorfor Overvej at forklare, hvorfor du afviser en anmodning ved at sige noget i retning af: "Jeg har travlt på arbejdet" eller "Jeg er bortrejst i næste uge" eller "Jeg har familie på besøg." Det kan hjælpe andre med at forstå, hvorfor du siger nej til dem.
  • Giv et delvist ja Et delvist ja er en taktfuld måde at sige nej til nogen på, mens man stadig tilbyder lidt hjælp. For eksempel at sige: "Jeg kan ikke gøre det hele, men jeg kan hjælpe med..." eller "Jeg er ledig i et par timer, men kan ikke blive hele dagen" er eksempler på denne strategi.
  • Forsinket reaktion Hvis du er en person, der er for hurtig til at sige ja og forpligte dig for meget, kan det være en god idé at bruge en udskydelsestaktik, når nogen beder dig om noget. Hvis en ven for eksempel beder dig om at passe hund eller køre dem til lufthavnen kl. 5 om morgenen, så sig, at du lige skal dobbelttjekke din kalender. Det giver dig tid til at tænke over, om du vil sige ja eller nej.
  • Hårdt NEJ Et hårdt eller bestemt "nej" eller "stop lige nu" er nogle gange nødvendigt, især når høflige forsøg på at nægte bliver ignoreret, eller når nogen er respektløs eller krænker dig på en eller anden måde.

6. Udtryk dine følelser, så de ikke hober sig op.

Både passive og aggressive mennesker har en tendens til at lukke deres følelser inde på en måde, der kan føre til eksplosioner og større konflikter senere hen.[][] Undgå dette problem ved at tage fat på spørgsmål, problemer og konflikter i forholdet, når de først opstår. Når du gør det, kan du ofte komme problemet i forkøbet og forhindre, at det skader dit forhold.

Hvis man tager fat på problemer eller konflikter tidligt, kan det også være lettere at gøre det på en rolig og jævn måde. Her er nogle eksempler på selvhævdelse, som kan bruges til at tage fat på små problemer eller problemer med en ven, på arbejdet eller i et forhold:[][]

  • Konfronter venner, der aflyser eller bakker ud af planer i sidste øjeblik, ved at lade dem vide, at det generer dig, bede om mere varsel eller forklare, hvordan det påvirker din evne til at lægge planer og holde styr på din kalender.
  • Gør dig gældende over for en sladdervoren kollega, der taler dårligt om dig eller andre, ved at bede dem om ikke at trække dig ind i dramaet, forklare, at det stresser dig, eller fortælle dem, at det, de siger, ikke er pænt.
  • Vær seksuelt selvsikker over for en ny partner ved at fortælle vedkommende, hvad der tænder og slukker dig, hvad du kan lide og ikke lide i sengen, og hvilke seksuelle grænser du ikke vil have, at vedkommende overskrider.

7. Brug I-erklæringer

En jeg-sætning er en af de mest populære og velkendte assertivitetsfærdigheder og fortjener sin plads på denne liste, fordi den er så alsidig. En jeg-sætning kan bruges til at udtrykke følelser, ønsker, behov eller meninger, og den kan også bruges til konfliktløsning eller til at sætte personlige grænser. Jeg-sætninger følger normalt en formel, der lyder nogenlunde sådan her: "Jeg føler ___, når du ____ og jegvil gerne have ____."[]

I modsætning til udsagn, der begynder med "du" (f.eks. "Du gjorde mig så vred" eller "Du har altid..."), er jeg-sætninger mindre konfronterende og mere respektfulde. De er mindre tilbøjelige til at udløse en persons forsvar og er designet til at hjælpe folk med at være mere taktfulde under en vanskelig samtale.[] Nogle variationer af jeg-sætninger, du kan bruge i forskellige situationer er:

  • Til en bofælle, ven eller partner: "Jeg kan virkelig ikke lide, når du lader opvasken stå i vasken natten over, for det gør den sværere at gøre ren. Jeg ville elske, hvis du gjorde det til en vane at vaske den op, inden du går i seng."
  • Til en leder på arbejdspladsen : "Jeg forstår godt, at vi mangler personale, men jeg har virkelig brug for ekstra hjælp til dette projekt. Jeg vil virkelig gerne gøre mit bedste, men det kan jeg ikke, når jeg har så meget at se til."
  • Til en ven eller et familiemedlem : "Jeg ved godt, at du ikke vil såre mig, når du siger sådan noget, men det går mig virkelig på. Jeg har altid været lidt usikker på det, og jeg ville virkelig sætte pris på, hvis du kunne lade være med at komme med den slags kommentarer."

8. lære at håndtere og løse konflikter

Konflikter kan være ubehagelige, følelsesladede og have potentiale til at skade eller endda afslutte et forhold, så det giver mening, at så mange mennesker ønsker at undgå dem. Problemet er, at hvis man undgår en konflikt, kan det nogle gange gøre konflikten større og forårsage mere skade på forholdet på lang sigt.

Af denne grund er konfliktløsning en anden vigtig selvsikkerhedsfærdighed at have i sin sociale værktøjskasse. Nogle tips til konfliktløsning inkluderer:[][]

  • Fokuser på problemet og ikke på personen Under en konflikt skal du prøve at adressere spørgsmålet eller problemet (dvs. noget, der blev sagt, gjort eller ikke gjort) snarere end personen. I stedet for at sige: "Du lovede at komme og hente mig og efterlod mig der i 5 timer!", kan du sige: "Jeg var i en virkelig dårlig situation, fordi du ikke dukkede op." At holde diskussionen fokuseret på problemet reducerer defensivitet og hjælper med atfaktisk tage konflikten op i stedet for at ty til personlige angreb.
  • Gør ikke konsensus til den eneste løsning Ikke alle argumenter skal "vindes" ved at få den anden person til at være enig med dig eller dit synspunkt. Nogle gange er den bedste løsning et kompromis eller bare at blive enige om at være uenige. Medmindre konsensus faktisk er den eneste løsning, skal du være åben over for andre former for løsning. Lær for eksempel at acceptere og være ok med at acceptere, at en partner eller ven har andre overbevisninger eller meninger end dig.
  • Lær at kæmpe retfærdigt I dine tætteste relationer (f.eks. din bedre halvdel, ægtefælle, familie eller bofælle) er konflikter uundgåelige. Nøglen til at holde disse relationer stærke og sunde er ikke ikke at lade være med at skændes, men i stedet at lære at skændes fair. Undgå at slå lavt, komme med øgenavne eller personlige angreb og fornærmelser. Tag pauser, når tingene bliver for ophedede. Vær også villig til at indrømme og undskylde for dine fejl i enat gøre en indsats for at rette op på tingene, når du ikke har kæmpet fair.

9. Øv dig i at være selvsikker over for dine nærmeste.

Selvsikkerhed er en færdighed, der kun kan mestres med tid og konsekvent øvelse. Når du lige er begyndt at udvikle disse færdigheder, kan det være lettere at øve sig i at bruge dem med de mennesker i dit liv, du er tættest på. Det kan være en bedste ven, en kæreste eller et familiemedlem, som du føler, at du kan være helt autentisk og ægte over for.

Fortæl dem, at du prøver at arbejde med selvsikkerhed, så de ikke er forvirrede over, hvorfor du måske interagerer anderledes med dem. På denne måde kan du også få deres feedback og endda få en chance for at "gentage" eller rollespille visse selvsikkerhedsfærdigheder, især dem, der er sværest for dig at mestre. Forskning viser, at denne slags rollespil og øvelsesmuligheder gørhjælpe folk med at udvikle en mere assertiv kommunikationsstil.

10. Forvent at skulle hævde dig selv igen

I en ideel verden kunne du sætte en grænse, sige "nej", forsvare dig selv eller tage et problem op én gang uden at skulle gøre det igen. I virkeligheden vil der sandsynligvis være mange gange, hvor du er nødt til at genbekræft Du kan f.eks. være nødt til at minde en ven eller partner om ikke at gøre eller sige visse ting, som du har bedt dem om at lade være med, før du ser varige ændringer.

Det bliver meget mindre frustrerende, når du starter processen med realistiske forventninger. Tænk for eksempel på selvsikkerhed som en løbende ændring i den måde, du interagerer med folk på, snarere end en engangsforestilling. Denne ændring indebærer at være mere åben, direkte og ærlig om, hvordan du føler, tænker, og hvad du ønsker og har brug for.[][][][]

Se også: Hvor mange venner har du brug for for at være lykkelig?

De 3 kommunikationsstile

Assertiv kommunikation er en af de tre vigtigste kommunikationsstile og anses for at være den sundeste og mest effektive af dem alle. De to andre kommunikationsstile er passiv og aggressiv, som involverer enten at være ikke selvsikker nok (passiv) eller for selvsikker (Assertivitet er en mellemting mellem passiv og aggressiv kommunikationsstil og er den mest effektive måde at kommunikere på, især under en konflikt.

De fleste mennesker har en primær kommunikationsstil, som de bruger oftest, men det kan ændre sig i tider med stress eller konflikt.[] Nedenfor er definitioner af de 3 forskellige kommunikationsstile med forklaringer og eksempler til at beskrive hver enkelt.[][][][][]

Ligeværdigt hensyn til egne/andres følelser, ønsker og behov

Tilsidesætter andres følelser, ønsker og behov for at opfylde sine egne.

Mine følelser/ønsker/behov er mindre vigtige end dine følelser/ønsker/behov

Mine følelser/ønsker/behov er lige så vigtige som dine følelser/ønsker/behov.

Mine følelser/ønsker/behov er vigtigere end dine følelser/ønsker/behov

*At blive kaldt "for sød" eller blive behandlet som en dørmåtte eller en svækling

*Undskylder ofte, selv når de ikke har gjort noget forkert

*Ikke at sige fra, når de ønsker eller har brug for noget fra andre mennesker

*Ikke at være i stand til at forsvare sig selv, når de ikke bliver respekteret

*At give efter for andres krav, forventninger eller direktiver

*At blive beskrevet som selvsikker, men også ydmyg og venlig

*Taler og deler ideer på møder på arbejdspladsen

*At tale åbent i et forhold om dine ønsker og behov

*At være i stand til at sige nej og sætte sunde grænser

*Stå op for dig selv, når andre ikke respekterer dig eller overtræder dine grænser.

*At få at vide, at man er grov, uhøflig, dominerende eller intimiderende

*Bliver højrøstet og stiller krav til andre

*At være dominerende eller konkurrerende (altid forsøge at overgå eller få det sidste ord)

*Har en dårlig vane med at afbryde eller tale hen over andre mennesker

*Trusler, bandeord, øgenavne eller fornærmelser mod nogen

Passiv kommunikation

Undertrykker egne følelser, ønsker og behov for andre

Assertiv kommunikation Aggressiv kommunikation
Når du kommunikerer passivt, siger du:
Når du kommunikerer selvsikkert, siger du: Når du kommunikerer aggressivt, siger du:
Eksempler på passiv kommunikation:
Eksempler på assertiv kommunikation: Eksempler på aggressiv kommunikation:

Fordele ved selvsikkerhed

At blive mere selvsikker kræver tid, vilje og en konsekvent indsats, men det har en tendens til at betale sig på mange områder af dit liv. Undersøgelser har vist, at selvsikkerhedstræning kan forbedre dit liv og dine relationer på mange måder, herunder:[][][]

  • Forbedring af din selvtillid, dit selvværd og din selvopfattelse
  • Reduktion af mentale helbredsproblemer som depression og angst
  • Forbedre din generelle tilfredshed med dit liv
  • Udvikling af sundere og mere gensidige relationer
  • Forebyggelse af ophobning af vrede og reduktion af konflikter
  • Reducere stress relateret til interpersonelle konflikter eller dramaer
  • At finde win-win-løsninger og kompromiser i konflikter

Afsluttende tanker

Assertivitet er en sund kommunikationsstil, der er direkte, ærlig og respektfuld. At sige nej, udtrykke tanker og følelser åbent og bede om de ting, du ønsker og har brug for, er alle eksempler på assertiv kommunikation.[][][][][]

Med regelmæssig øvelse begynder disse færdigheder at føles mere naturlige og behagelige, og du behøver ikke at arbejde eller prøve så hårdt for at bruge dem. På dette tidspunkt vil du sandsynligvis også bemærke flere positive ændringer i dit liv og dine relationer, som er et direkte resultat af at lære at hævde dig selv.

Almindelige spørgsmål

Hvorfor har jeg svært ved at være selvsikker?

Assertivitet er svært for mange mennesker. Mange mennesker er bekymrede for, at hvis de er for direkte eller ærlige om, hvad de føler, tænker, ønsker eller har brug for, vil andre mennesker blive fornærmede eller kede af det. Selvom dette nogle gange er sandt, hjælper assertiv kommunikation med at holde relationer stærke og sunde.

Er det sværere at være assertiv som mand eller kvinde?

Der er en vis sandhed i stereotypen om, at mænd har tendens til at være mere assertive, ofte fordi mange kvinder er socialiseret til at være mere passive eller underdanige. Men kønsnormerne udvikler sig konstant, og der er mange mænd, der også kæmper med assertivitet.

Hvorfor er assertiv kommunikation en effektiv strategi?

Assertivitet er den mest effektive kommunikationsstil, fordi den er direkte og klar, samtidig med at den respekterer den anden persons følelser og rettigheder.[][] Assertivitet kan hjælpe dig med at udtrykke dine følelser, ønsker, behov og meninger på måder, som andre mennesker højst sandsynligt vil høre og modtage.[][]




Matthew Goodman
Matthew Goodman
Jeremy Cruz er en kommunikationsentusiast og sprogekspert dedikeret til at hjælpe enkeltpersoner med at udvikle deres samtaleevner og øge deres selvtillid til effektivt at kommunikere med nogen. Med en baggrund i lingvistik og en passion for forskellige kulturer kombinerer Jeremy sin viden og erfaring for at give praktiske tips, strategier og ressourcer gennem sin bredt anerkendte blog. Med en venlig og relaterbar tone har Jeremys artikler til formål at give læserne mulighed for at overvinde social angst, opbygge forbindelser og efterlade varige indtryk gennem virkningsfulde samtaler. Uanset om det er at navigere i professionelle omgivelser, sociale sammenkomster eller hverdagsinteraktioner, mener Jeremy, at alle har potentialet til at låse op for deres kommunikationsevner. Gennem sin engagerende skrivestil og handlekraftige råd guider Jeremy sine læsere mod at blive selvsikre og velformulerede kommunikatører, der fremmer meningsfulde relationer i både deres personlige og professionelle liv.